ADVARSEL!! HER KAN ALT FOREKOMME – Nu er i advaret!
01.09.2024
Denne side handler bare lidt om mig og hvad jeg laver i min pensionist tilværelse.
Jeg er gift med Hanne, det har jeg været i mange år, vi har snart boet sammen i 40 år. Hanne har lige præsteret at sidde i kørestol med gipdben i 12 måneder, men er nu ved at være på benene igen.
Vi har sønnen Dennis, der selv har et firma på Sjælland: Bliksted Rørlægger , Dennis har godt tag i branchen, og arbejde er der jo altid nok af i den branche, særlig til jyder der vil arbejde på øen, de er i høj kurs. 🙂
Jeg kan godt lide at rode med hjemmesider og gør hjælper gerne både firmaer og private med at lave hjemmesider, det er god afslapning i en stresset pensionists tilværelse, det er jo svært at få midlerne til at slå til, så det er ren terapi for mig. Jeg har de sidste snart 14 år været prof. webmaster i et par virksomheder, det er fint job.
Jeg roder også lidt med computere, det kan jeg ikke helt lade være, da det har været min fritidsinteresse i mange år, jeg bruger også Mac Book Pro men roder ikke i dem, da de er ret komplekse, og der er næsten aldrig problemer med dem, og softwaren til Mac er jo fantastisk, det fungerer bare altid. Min Mac Book Pro er fra tidlig 2015, kører stadig fejlfrit, men kan ikke klare de store grafiske programmer jeg bruger, men kan sagtens redigere lidt hjemmesider og surfe på nettet.
Min aktivitet på Facebook og indlæg i Dagbladet gav mig i 2020 – 2022 en Injuriesag på halsen, sammen med to andre her i byen. Jeg har i mine dage aldrig hørt nogen lyve så meget i Byretten og Landsretten, jeg sad og krummede tæer, at nogen kan få sig selv til det, for at prøve at gøre sine egne hoser grønne, det håber jeg aldrig jeg skal ligge ører til igen.
Heldigvis havde jeg ikke hængt personer ud, der gør jeg heller ikke her, for det er det der bliver betragtet som injurier.
Problematikken var jo at der var uorden i kommunens rækker, nogen købte privat på kommunens regning og andre kunne få betaling uden om Skat og Bevillingsmyndighederne. Byretten dømte os, men min Advokat var ikke i tvivl om det var forkert, og bad mig anke, det gjorde vi og det var en god beslutning.
Heldigvis kunne dommerne i Landsretten i Viborg skelne mellem skidt og kanel, og vi blev alle frikendt for alle anklager og Struer kommune måtte selv betale det hele, også det vi havde brugt på advokater. Nu har vi Landsrettens ord for at man godt må kommentere på uregelmæssigheder og det er tilladt at deltage i diskutioner i det offentlige rum, som dagspressen og Facebook.
Jeg må indrømme, det er svært at lade være med at blande sig, når nogen ikke kender loven, men jeg er holdt op med at læse lokale nyheder, da jeg ved der kan være ugler i mosen, og så farer jeg i tastaturet, så det er jeg holdt op med, da jeg ikke gider skal det igennem igen, selv om jeg ved jeg har ret til at ytre mig, og hvordan jeg skal gøre det uden at komme i knibe, men som jeg oplevede, så mange løgn på så kort tid – det kan jeg ikke klare igen. Det er lige som kommunismen er kommet til byen.
Jeg gør lidt i folie tekster til biler og har sidst lavet det på min søns bil, han fik en ny firmabil sidste år.
(Kun inden for egen familie og venner, da jeg gør det gratis, de betaler kun materialer)